x

Sort Sol
Snakecharmer

Sort Sol: Snakecharmer

GAFFA

Album / Universal
Udgivelse D. 03.04.2001
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Der er altid forudsigeligheder hæftet ved udgivelsen af et nyt album fra Sort Sol. Det er helt sikkert, at albummet går i nye og ofte overraskende retninger. Men det er lige så sikkert, at det stadig lyder som Sort Sol. Snakecharmer bekræfter til fulde disse forudsigeligheder med endnu en musikalsk kolbøtte, og alligevel er det hele så forbandet velkendt. Faktisk er der sket forbløffende lidt, siden Sort Sol musikalsk og mentalt forlod punkscenen med det forfriskende album Dagger & Guitar fra 1983. Siden har de trofast fulgt albummets forsøgsvise balance mellem den gode melodi og den smældende rockmusik. På Snakecharmer overgiver de sig i den grad til den grandiose popsang, hvilket igen er ret forudsigeligt, fordi Sort Sol gennem karrieren har gjort flere helhjertede forsøg i denne boldgade. Der er også tale om Sort Sols mest ambitiøse album til dato. Snakecharmer forøger bevidst at ramme tonen fra bandets helt store kommercielle gennembrud Glamourpuss, men trækker altså over i stærkere poptradition, der går efter den højstemte tone. Sort Sol har dog svært ved helt at opgive deres hårdt rockende base, og et par af albummets stærkeste indslag er da også de betonhårde glamrock-sange, der efterhånden klæber sig til Sort Sol. Ellers gør Sort Sol et beundringsværdigt stykke benarbejde som band på Snakecharmer. Steen Jørgensen har igen forfinet sin sang og crooner dybere end nogensinde, og det er yderst glædeligt, at guitaristen Lars Tops til tider opslidende guitareskapader har fået mere struktur og derfor langt større gennemslagskraft. Alderen modner dem, der giver sig tid til at lytte til verden omkring sig. Her er Sort Sol ganske enestående på den danske rockscene. Det er til gengæld ikke helt så forudsigeligt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA