Turin Brakes
The Optimist LP
Turin Brakes: The Optimist LP
GAFFA
Album / Source / Virgin
Udgivelse D. 03.04.2001
Anmeldt af
Peter Studstrup
Turin Brakes er ikke et firma, der reparerer bremserne på Fiat-biler, men en London-duo, der skriver utroligt iørefaldende, overvejende akustiske popsange i amerikansk inspireret country- og folkstil. Det franske pladeselskab Source er ved at skabe en bølge af duoer bestående af to harmonisyngende mænd med hver deres akustiske guitar. Det er også Source, der har udsendt norske Kings Of Conveniences seneste udspil. Turin Brakes slipper dog rigtigt flot fra det. The Optimist LP er langt mindre fersk end sit norske modstykke, og de herrer Gale Paridjanian og Olly Knights vil meget mere med deres musik end at få tiden til at gå, mens teen trækker. Slide-guitar, gulvbas og mandolin blander sig med de akustiske guitarer og Olly Knights er en fremragende sanger. Trods en lidt ordinær produktion er Turin Brakes et dejligt nyt bekenskab for alle, der holder af gode iørefaldende sange. Et bredt segment, tør jeg mene..