x

Div. Kunstnere
Carte Blanche Vol. 2

Div. Kunstnere: Carte Blanche Vol. 2

GAFFA

Album / Naked Music / import
Udgivelse D. 04.04.2001
Anmeldt af
DJ 360

For to år siden havde kunstnere som Jazzanova og Trüby Trio stor succes med en stram, elegant jazzet og til tider latininspireret version af electronica, som i mangel af bedre blev kaldt nu funk. Efter at være blevet kopieret endeløst og fantasiløst, som alle store succeser, har den det sidste år oplevet en renæssance om end i en lidt anden form. Denne gang er nu funk’ens lidt fimsede rullekravesweater- og cigaretrør-image blevet skiftet ud med et lidt mere kontant og skulpturelt udtryk under det passende navn broken beats. Numrene er bygget op omkring vedholdende repetitioner af opklippede, synkoperede rytmer..Carte Blanche Vol. 2 er udgivet af amerikanske Naked Music, der ellers er mest kendt for melodiøs house, og bevæger sig et sted mellem nu funk og broken beats. De fleste numre er lige vel sovsede ind i jazzede lydflader, men de bevarer trods alt deres spændstige rytmik og dybe, dynamiske trommelyd (det sidste sikkert takket være en god mastering). En behagelig plade til åbningen af dansegulvet eller som lydtapet til middagen...


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA