x
Dicte: med Mika Vandborg og Torben Westergaard Oktober, VoxHall, Århus

Dicte, med Mika Vandborg og Torben Westergaard Oktober, VoxHall, Århus

Dicte: med Mika Vandborg og Torben Westergaard Oktober, VoxHall, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Under Århus Festuge lægger VoxHall rum til en række såkaldte Umage Par-koncerter, hvor musikere fra forskellige dele af musikscenen er sat sammen til lejligheden. Denne onsdag gjaldt det Dicte og jazzbassisten Torben Westergaard og hans orkester Oktober. Og det var Westergaard, der havde inviteret Dicte og hendes faste guitarist Mika Vandborg til VoxHall, så ”vi er det tynde øl”, som Dicte indledte koncerten med at sige. Det skulle dog hurtigt vise sig at være noget af en underdrivelse.

Dicte er da heller ikke uvant med at optræde i jazzede sammenhænge. Hun har gennem efterhånden adskillige år samarbejdet med blandt andre jazzbassisten Lennart Ginman og har flere gange turneret med mindre, jazzede ensembler. Det stod da også snart klart, at det umage par klædte hinanden nydeligt, anført af Dictes stærke stemme, sensuel og klokkeren som altid.

Trods meldingen om det tynde øl viste koncerten sig primært at fokusere på numre fra Dictes bagkatalog, overvejende de mere afdæmpede og eftertænksomme sange, som passede fint ind i Torben Westergaard og Oktobers blåtonede univers, hvor især den fremragende Anders Banke på basklarinet og tenorsaxofon brillerede. Eksempelvis pustede han nyt liv i Dictes bluesede ”Crawling” med sine sivebrøndsdybe og næsten drone-agtige toner på basklarinetten, ligesom Dictes i forvejen jazzede ”When I Love You The Right Way” fik lidt ekstra melankoli i form af en flot saxofonsolo, så man næsten måtte ærgre sig over det nylige rygeforbud på de danske spillesteder. For røg hører ligesom sammen med the blue notes.

Midtvejs i koncerten forlod Dicte og Mika Vandborg scenen til fordel for et par instrumentale, drømmende, stemningsfulde, vemodige, ja, oktober-agtige Torben Westergaard-numre, hvor blandt andre cellisten Ida Nørholm og perkussionisten Steen Raahauge fik lov til at folde sig ud. Sidstnævnte var endda hentet ind som sygdomsvikar med ganske kort varsel. Imponerende.

Herefter vendte Dicte og Mika Vandborg tilbage til endnu en lille håndfuld fine sange, men festen fik dog en brat ende, da Dicte efter kun en time annoncerede, at ”det var så den time, vi havde fået tildelt”. Noget overraskende, ikke mindst fordi koncerten begyndte allerede klokken 19.15. Det umage par lod sig dog lokke ind til et par ekstranumre – først en instrumental og lettere funky sag fra Torben Westergaard og dernæst den smukke ”Cool Winds” med Dicte og Mika Vandborg alene på scenen, ganske som ved aftenens begyndelse. Dermed var en fin, lille koncert slut, næsten inden den for alvor var begyndt. Men på den anden side: Så kan både musikere og anmelder komme tidligt i seng.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA