x
Caroline Henderson: Musikhuset Aarhus

Caroline Henderson, Musikhuset Aarhus

Caroline Henderson: Musikhuset Aarhus

Anmeldt af Jakob Østergaard Nielsen | GAFFA

Efter at have leveret to meget anmelderroste koncerter på Copenhagen Jazzhouse i starten af oktober var det overordentligt svært at se, hvad der skulle afholde den inciterende jazzdiva fra endnu en gang at hive stikket hjem og denne aften forløse sit (jyske) publikum. Henderson medbragte da også en prægtig rytmegruppe, der bestod af Nikolaj og Mikkel Hess, Anders Christensen og Jonas Berg, der både kunne være tæt groovende og sirligt stille og overordnet ingen problemer havde med at navigere i det specifikt hendersonske univers, der har været under opbygning siden slutningen af 80'erne. Materialet blev dog overvejende hentet i den trilogi, der afsluttedes i efteråret med udgivelsen af ”Love Or Nothin’”, men også indeholder ”Don’t Explain” (2003) og ”Made In Europe” (2004).

Højdepunkter var der egentlig nok af denne aften (og alt det prægtige skal slet ikke nævnes her), men specielt den bastante fortolkning af Dimitri Tiomkin og Ned Washingtons elegiske standard, ”Wild Is The Wind”, var forjættende og indrammede flere gedigne kvaliteter. Dels fordi rytmegruppen endnu en gang demonstrerede sit stift synergiske potentiale, og dels fordi Hendersons vokal igen kom i spil, hvilket den virkelig og absolut kunne bære. Henderson udelod da heller ikke de mere let genkendelige ”Jesus” og den sitrende ”Go Away Little Boy” fra den nyligt afsluttede trilogi.

Derudover var der også et spektakulært genhør med hittet, ”Made In Europe”, hvor Nikolaj Hess udfoldede en sirlig solistisk leg med melodien og efterfølgende ikke blev klappet ad, hvilket det stiltiende og (sandsynligvis) knap så jazzvante publikum gjorde sig skyldig i adskillige gange. Entertaineren Henderson blev også introduceret for det jyske publikum denne aften igennem små anekdoter og udbrud, men den del af showet bør måske forbeholdes publikummet på den anden (og mere københavnske) side af vandet, da det alt andet lige stod tydeligere frem, da anmelderen oplevede det selv samme over there i december.

Hvorom alting er, er det forbavsende, hvordan Caroline Henderson har formået at sætte sig selv i spil de seneste år og hver gang lande på fødderne, og materialet fremført denne torsdag aften var ingen undtagelse. Det skyldes formentlig en unik evne til at vælge de rigtige musikere, men også en stor stemme og en sammensat, potent karisma, der formår at kombinere legen, alvoren og noget så elementært sanddrueligt som ærlighed. I den forstand var Henderson endda meget overbevisende, spilfægterisk og susende magisk, og når det ikke bliver til seks stjerner, skyldes det udelukkende, at Henderson og kompagni absolut har et ekstra gear, som ikke blev udfoldet, og her kunne et motiveret og knap så mondænt (jysk) publikum måske have hjulpet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA