x

Fredrik Lundin Overdrive
Choose Your Boots

Fredrik Lundin Overdrive: Choose Your Boots

GAFFA

Album / Stunt
Udgivelse D. 28.05.2001
Anmeldt af
Ivan Rod

Saxofonisten Fedrik Lundin er helt utvetydigt et af dansk jazzmusiks største talenter, hvis man fortsat - hans alder taget i betragtning - kan tillade sig at bruge det udtryk. Lundin er sjældent fokuseret og målsøgende i sin efterhånden årelange stræben efter at udvikle et særegent - kvalitativt funderet - udtryk. Og Choose Your Boots er ingen undtagelse. Lundin satser hele butikken. Både som komponist, kapelmester og saxofonist. Og resultatet er overvældende. Især i nummeret, The Long Haul, som er et langt, modigt togt ud i et mineret felt. Energifyldt og pågående. Overvældende og krævende. Choose Your Boots er - som bandets navn - et album i overdrive. Med Krister Jonsson på guitar, Jacob Karlzon på piano, Mattias Svensson på bas, Peter Danemo på trommer og yderligere seks musikere bag sig har Lundin da også et univers af betydeligt omfang og pondus at bevæge sig rundt i. Light bliver det heldigvis kun i Beauty And The Only Slightly Less Handsome, hvor Lundins pænhed slår fælt igennem..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA