x

U$O
Mr. Mista

U$O: Mr. Mista

GAFFA

Album / Skandaløs / Playground
Udgivelse D. 28.05.2001
Anmeldt af
Mark Dalhoum Pedersen

Hvorfor B.A.N.G.E.R.S.-medlem U$Os debut er en af de bedste danske rapskiver udgivet i laaang tid, er egentlig ikke så kompliceret endda. Den er ganske enkelt superass-svedig, idet den består af banger efter banger..Albummet udspiller sig i et pimped-out-Oakland-funked up-player-univers fyldt med bitchez, fest, småkriminalitet, dubs, had og smerte. Det rummer både lir og alvor, begge dele leveret over særdeles velproducerede beats (hovedsageligt Vagn LUV) og med et eminent, ofte high speed flow. Det meste af det lyriske indhold er historiefortællinger om alt fra vilde nætter i natklubber (Mr. Mista) til episoder med det århusianske Po-Po (Lad Være Med At Dømme Mig). Derudover er der tracks som Homies & Kællinger, hvorpå U$O giver udtryk for sine holdninger omkring - ja- homies og kællinger, og pladens absolutte banger Vi Ved Hvordan Man Gør Det, hvorpå U$O og L.O.C. gør det klart, hvad de mener om folk, som er sikre på, at den form for hip hop, som albummet dyrker, ikke er "real"..Mr. Mista er et helstøbt album, hvor U$Os uovertrufne færdigheder som MC skinner igennem. Hans forståelse for at gå lige til sagen og få sagt, hvad der skal siges, er yderst prisværdig, og måden, hvorpå han med tilsyneladende lethed skifter mellem forskellige flows og endda over til sang, er ganske forbløffende. Ej at gå glip af, homeboy!.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA