x

Lil Romeo
Game Time

Lil Romeo: Game Time

GAFFA

Album / No Limit
Udgivelse D. 11.01.2003
Anmeldt af
Mark Dalhoum Pedersen

Lad mig gøre det klart: ”Han-er-bare-et-barn”-undskyldningen virker ikke her. Ikke siden A+’s Latch Key Child og Shyheims fire-mics-i-The Source-debutalbum The Rugged Child samt hans sindssyge performance med Big Daddy Kane et eller andet sted i New York. Siden dengang har der ikke været en børnerapper, som har kunnet en tiendedel så meget - nope, uh-uh.
Heller ikke Master P’s søn Lil' Romeo, som er aktuel med sit andet album Game Time. Dette er et album, hvis hovedformål er at vinde unge teenageres hjerter, nå hitlisterne og sælge utallige kopier. Man kan nærmest høre den store rapindustri-ko blive malket for hårdt mellem de usandsynligt poppede tracks. Romeos stemme er overproduceret, og alle vokalerne er dubbede, så det er svært at gennemskue, om han egentlig har talent. Rimene er ikke noget at skrive hjem om; jo, han rapper da om forskellige temaer, kærlighed, 11. september etc., men man kan hurtigt blive irriteret over, at Romeo nævner P Miller Clothing Line i samtlige rim.
Produktionerne er poppede; nogle af dem er dog i orden, som f.eks. pladens første nummer Too Long. Men alt i alt er det for corny, og Lil’ Romeo ser noget bleg ud sammenlignet med f.eks. ovennævnte børnekunstnere i deres tid. Men Game Time er jo lavet hovedsageligt til en noget yngre, mere popglad målgruppe, og for dem vil albummet med garanti virke ganske glimrende.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA