x

The Cult
Beyond Good And Evil

The Cult: Beyond Good And Evil

GAFFA

Album / Atlantic / Warner
Udgivelse D. 23.07.2001
Anmeldt af
Keld Rud

Efter en længere periode, hvor The Cults to hovedmænd, sanger Ian Astbury og guitarist Billy Duffy, har arbejdet for sig, har de nu savnet hinandens selskab så meget, at det er blevet til et comebackalbum. The Cult har en noget broget skare af album på deres samvittighed. Både hvad angår stil og kvalitet har der været gevaldige opture efterfulgt af ditto nedture. Derfor er det en fornøjelse at kunne vende tommelen op her. Beyond Good And Evil rocker hårdt. Og Beyond Good And Evil rocker inspireret. Lyden ligger tæt op ad Cults hidtil største sællert Sonic Temple, men med meget mere skrald på. Åbneren War (The Process) lægger stærkt ud med et whoah-omkvæd, der går lige ind. Rise starter ud med et møjondt svin af et riff, der fortæller et eller andet om, at Cult har lært at stemme deres guitarer ned. Og Nico er et af pladens mere stille momenter, hvor de to aldrende herrer viser, hvor gode de er til at smede semiballader. Beyond Good And Evil er et fornøjeligt gensyn med et par gamle rockere...


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA