x

Chris Potter
Gratitude

Chris Potter: Gratitude

GAFFA

Album / Verve / Universal
Udgivelse D. 23.07.2001
Anmeldt af
Ivan Rod

Den unge amerikaner Chris Potter er i sit hjemland blevet kaldt "sin generations mest uimodståelige saxofonist". At dømme efter Gratitude, hans debut på Verve, er der noget om snakken. Både som jazzkomponist og -saxofonist slår han benene væk under sin tilhører med fejende flotte, klassiske og alligevel overraskende nye arrangementer. Chris Potter har tidligere markeret sig i sit samarbejde med Dave Douglas, Dave Holland og Steely Dan. Men med kvartetten på Gratitude når han også op på et interessant niveau som kapelmester. Albummet som sådan har han dedikeret til nogle af fortidens og nutidens største jazzsaxofonister: John Coltrane, Joe Henderson, Sonny Rollins, Wayne Shorter, Lester Young, Coleman Hawkins og flere andre. Selvom albummet helt igennem består af nye kompositioner, er koryfæernes betydning for Chris Potter da også tydelig. Han vedkender sig ydmygt sin arv, og formår alligevel at finde sin egen - nok søgende - men også sikre tone. Konklusion: Den, der elsker giganterne, bør tjekke Chris Potter..


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA