x

Eric Bibb
Painting Signs

Eric Bibb: Painting Signs

GAFFA

Album / Ruf / MNW
Udgivelse D. 06.08.2001
Anmeldt af
Peter Widmer

Den sorte amerikanske singer/songwriter og guitarist Eric Bibb voksede op i New York City, men har i flere år haft base i Stockholm. Med blues-musikken som fundament henter Bibb for eksempel inspiration hos moderne klassiske komponister, i amerikansk folk og i soul-musikken. Eric Bibb har en håndfuld fine album i eget navn bag sig og har skabt sig sin helt egen niche med sit varme, akustisk orienterede og varierede musikalske udtryk..Eric Bibbs vokal spænder vidt, fra det fløjlsbløde, som på den hymneagtige The Light Was Worth The Candle, til det mere uslebne, som Bibb blandt andet viser her i en interessant, halvskramlet, zydeco-agtig udgave af Jimmy Reed-klassikeren Honest I Do..Eric Bibbs tekster er et studie værd; blandt andet hedder det i den sørgeligt aktuelle Got To Do Better: "Politicians gettin’ nowhere. Peace talks breakin’ down." Lyden på denne udgivelse er fremragende som altid hos Bibb, der også her omgiver sig med topmusikere. Ikke Bibbs bedste, men en fin sensommer-cd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA