D'Sound
Talkin' Talk
D'Sound: Talkin' Talk
GAFFA
Album / Virgin
Udgivelse D. 06.08.2001
Anmeldt af
Christian Grubert
DSound er seneste skud på stammen af bands fra de nordiske lande, der vil lave soulmusik, som de gør i moderlandet. Dette er deres tredje album, og hvor de to første har været meget drumnbass-inspirerede, så er Talkin Talk hovedsageligt spillet med "ægte" instrumenter. Nå, men tilbage til soulen. Pladeselskabet bruger store ord som Jill Scott, DAngelo, Angie Stone og Erykah Badu, når de skal beskrive lyden på albummet og indflydelserne bag, og der bliver også lagt stor vægt på, at det er mixet i USA. Nååååå, men når det er mixet i USA, så er det jo automatisk soul, det er vist nok sådan, det hænger sammen, er det ikke? Det synes at være den måde, pladeselskabet tænker på, men så er det jo godt, at ørerne er opfundet! Jo, visse steder er der stærke indflydelser af soulmusik, men ikke lige den slags, der blev sat navn på tidligere. Talkin Talk er hverken mere eller mindre end en popplade; ikke en specielt god en af slagsen, men heller ikke en specielt dårlig.