x

Serras
Second Hand

Serras: Second Hand

GAFFA

Album / Go' Music
Udgivelse D. 06.08.2001
Anmeldt af
Torben Holleufer

Det danske orkester med violinisten Harald Haugaard i spidsen debuterede for et par år siden med en skive, der dygtigt kombinerede dansk spillemandsmusik med rock. Velspillet i en grad, så de siden hen med held har prøvet formen af på festivaler i ind- og udland..Desværre holder løfterne fra den første plade ikke på den nye. Det er, som om rockstilen nu får lov til at dominere, og vel at mærke en stil oppustet på den måde, der i mange år var danske orkestres svøbe, lyden af de tomme tønder, frem for det gnistrende nærværende spil, som Haugaard faktisk normalt står for. Inspirationer fra udenlandske folkrockorkestre som Oysterband eller Big Country er til at få øje på, men i modsætning til disse har Serras på denne plade pantsat folkemusikken og roder rundt i en form, der er blottet for essens..Der er ikke andet at gøre end at komme igen. Lukke luften ud og finde de indre kvaliteter, som Harald Haugaard og vennerne ellers viser så rigeligt i andre sammenhænge.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA