x

Graeme Downes
Hammers And Anvils

Graeme Downes: Hammers And Anvils

GAFFA

Album / Matador / VME
Udgivelse D. 29.08.2001
Anmeldt af
Peter Widmer

Er man til Galaxie 500 eller The Chills, er dette solo-album fra den newzealandske sanger, guitarist og komponist Graeme Downes nok noget. Som kernemedlem af The Verlaines, hvis pletskud stadig er den fine lp Bird Dog fra 1987, har Downes vist flaget siden starten af 1980’erne. Siden 1997 har gruppen ligget ret stille, men heldigvis er Downes nu nedkommet med Hammers And Anvils..Albummet rummer tretten meget forskellige, men alle på hver deres måde både finurlige og interessante numre. Graeme Downes spænder vidt: Der er den små-jazzede Cole Porter, der dels er en hyldest til den store musiker, og som dels drejer sig om sangskrivningsproblemer. Også på denne skæring viser Graeme Downes sig som en fin tekstforfatter. Hvem kan f.eks. stå for en linie som: "…I’m just like Fred Astaire with concrete in my shoes…"?.Den på én gang vilde og melodiske Cattle, Cars And Chainsaws er en sand juvel, og hele herligheden afsluttes med den smukke Mastercontrol med vokal og blødt piano i centrum.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA