x

Nikolaj & Piloterne
Solar Plexus

Nikolaj & Piloterne: Solar Plexus

GAFFA

Album / Kick Music
Udgivelse D. 29.08.2001
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Efter det godt sælgende opsamlingsalbum Sidder På En Raket fra sidste år, vælger sanger og sangskriver Nikolaj Christensen at gå efter endnu et kommercielt hit med sit nye udspil Solar Plexus. Det er der ikke noget galt med, når man stadig har svært ved at få karrieren til at hænge økonomisk sammen, men musikalsk set er der ikke tale om et skridt frem og to tilbage..Der er en mindre verden til forskel fra hans seneste fine udspil til en klar og mainstreamrocket Nikolaj på Solar Plexus. Det er der kommet et yderst livligt og guitarstyret album ud af, hvor Nikolaj holder dampen oppe med sin friske og altid imødekommende sang. Væk er den lidt tunge og måske noget besværlige rootsrock, som Nikolaj ellers behersker til fulde. Han fremstår nu mere som en lidt overfølsom Michael Falch og Valbys svar på østjyske Poul Krebs..Nikolaj har også markeret sig som en af de nye talentfulde sangskrivere på den danske rockscene, hvor der var plads til flere lag i hjerte rimer på smerte, og så kunne han synge om andet end denne så drilske kærlighed. På Solar Plexus er det dog tosomhedens knagende sprækker, der er i centrum på stort samtlige af sangene. Hans ulykkelige kærlighedssange har bestemt en mere frisk og uventet vinkel, end man ofte hører, men de mere livsbetragtende sange har ikke fundet vej til Solar Plexus, der ikke matcher hans kvaliteter som sangskriver.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA