x

Michael J. Sheehy
Ill Gotten Gains

Michael J. Sheehy: Ill Gotten Gains

GAFFA

Album / Beggars Banquet / Playground
Udgivelse D. 29.08.2001
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Som en mørkets Elvis fremfører den britiske sanger og sangskriver Michael J. Sheehy sine grådkvalte sange om svig, smerte og opløsning. Ill Gotten Gains hedder hans andet album i eget navn efter en noget ujævn karriere i garagebandet Dream City Film Club, og meget tyder på, at sangeren er bedre tjent med en solokarriere. For det første fordi Sheehy har stemmen til disse dæmpede og mørkelagte sange, som kræver det rette croon, og for det andet fordi talentet til at skrive sig under huden på lytteren nærmest er kuldegysende. No One Recognised Him, Some People Like To Get Hurt og den uhyggelige Black Hole Is Waiting (Baby Let’s Go) er hentet fra sjælens mørkekammer, hvor udstødelse og dekadence er eneherskende. Kun på afslutningsnummeret Let It Be Love This Time skinner lyset momentvis igennem i sangen om fyren, der søger den ægte kærlighed, men er drevet af sine ædle dele: "Let it be love this time / may my heart be my guide instead of my dick".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA