x

Adam F
Presents Kaos, The Anti-Acoustic Warfare

Adam F: Presents Kaos, The Anti-Acoustic Warfare

GAFFA

Album / EMI-Medley
Udgivelse D. 08.10.2001
Anmeldt af
Morten Schwarz Lausten

Hvis du har bouncet til Redmans Smash Sumthin eller LL Cool J’s Greatest Of All Time, er du sikkert bekendt med engelske producer Adam F. Denne har lige smidt en lp på gaden, som rummer beats af produceren, samt diverse amerikanske MC’ers røster.
Adam F præsenterer Kaos som et filmsoundtrack, og stemningen på albummet kunne også godt lede tankerne hen på en eller anden science-fiction flick; produktionerne er meget pompøse, komplet med strygere, kor og voldsomme bækkenslag. M.O.P., CNN, Redman og Pharoahe Monch står for albummets absolutte højdepunkter, idet deres flows matcher de storslåede beats ganske fortrinligt.
Desværre holder Adam F ikke stilen hele vejen igennem. Numre som De La og DV Alias Khrysts Time 4 Da True, LL’s GOAT og Guru & Carl Thomas’ Karma, som er glimrende numre i sig selv, passer ikke ind i den dystre stemning, som er til stede på albummet. Så er der det forfærdelige wanna-be Destiny’s Child-track Where’s My... af Lil’ Mo, hvilket ikke har noget at gøre på Kaos.
Ikke desto mindre ser Adam F’s fremtid ganske lovende ud, idet Kaos har adskillige overbevisende momenter, som bestemt er værd lige at tjekke ud.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA