x

Santos
Ru Shakadelic

Santos: Ru Shakadelic

GAFFA

Album / Flex / EMI-Medley
Udgivelse D. 09.10.2001
Anmeldt af
Morten Schwarz Lausten

Det er ikke den helt store fornyelse, der kendetegner den italienske producer Santos’ nye album. Men der er til gengæld så meget smæk på, at man ikke kan undgå at blive revet med ud over stepperene af den samplede, syntetiske hvirvelvind, der minder om den tidlige Fat Boy Slim, Fluke (hvis nogen kan huske dem?) eller Chemical Brothers’ beskidte, buldrende lokomotiv-beats. Og der er ingen tvivl om, at Santos - ligesom de nævnte forbilleder - er sådan lidt lun på rockmusik, guitarer og den slags ballade. Helt galt går det desværre på et nummer som Intimate, hvor en Santana-agtig guitarsolo giver ørepine. Men det er heldigvis kun et enkeltstående underligt tiilfælde, at den slags unoder forstyrrer den ofte ret vilde fest, og det råtskårne potentielle hit I’m Not Homesick er både sjov og iørefaldende med sit vocoder-mantra og voldsomt dansabel i et fremadskridende, dunkende groove.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA