x

Robert Earle Keen
Gravitational Forces

Robert Earle Keen: Gravitational Forces

GAFFA

Album / Lost Highway
Udgivelse D. 31.10.2001
Anmeldt af
Peter Widmer

Progressive Country, Americana, Country-Folk, Roots- og singer/songwriter-manden Robert Earl Keen stammer fra Texas, hvor han stadigvæk bor. Keen har været anerkendt, aktiv musiker i flere år. Hans numre, der ofte er præget af melankolske, bittersøde tekster, er blandt andet blevet indspillet af Lyle Lovett, Joe Ely og Nanci Griffith. Gravitational Forces er hans niende album.
Keen står selv for syv af tolv skæringer, blandt andet den fine Goin’ Nowhere Blues. Instrumentalarbejdet er flot hele vejen igennem på dette afvekslende album, hvor blandt andet Snowin’ On Raton af kult-kunstneren Townes Van Zandt afleveres med bravour.
Der er folk-toner i den smukke, akustisk orienterede Not A Drop Of Rain, den udmærkede Goin’ Nowhere Blues har aner til Southern Rock-traditionen, mens der er honky tonk i High Plains Jamboree.
Men ikke alt fungerer. Tom Waits-pastichen Gravitational Forces skurrer i ørerne, og nogle flygtige numre skæmmer, men alt i alt er denne cd et lyt værd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA