x
Div. Kunstnere: Electro Lounge Vol. 2

Div. Kunstnere
Electro Lounge Vol. 2

Div. Kunstnere: Electro Lounge Vol. 2

GAFFA

Album / Right Stuff / CMC
Udgivelse D. 07.11.2001
Anmeldt af
Katrine Ring

Da easy listening-bølgen kom i midten af 1990'erne, kom der fornyet interesse omkring den amerikanske exotica-genre. Den omfatter bl.a. musik fra de frivole kabaretter og filmsoundtracks fra B-, C-, og D-film, der især blev tonesat af komponisterne Les Baxter og Martin Denny. Det er en række numre fra netop exotica og bossa nova, som giver råmateriale til remixes og opdaterede versioner i breakbeatstil, downbeat og minimalistisk house. Nogle af remixerne er Banco De Gaia, Loop Guru, Justin Robertson og Ian Pooley, og det er en forvirret flok.
Helhedsindtrykket er noget flagrende. Musikalsk hænger kompileringen ikke særligt godt sammen, fordi virkemidler, genrer og æstetik ikke er koordineret. Selve timingen er også fejlagtig, for projektet virker gammeldags. Det burde faktisk have været udsendt for fem år siden for at matche en samtid. Old school-mantraet kunne lyde: Halvfemserne længe leve. Nå ja. Men P'taah-remixet af Howard Roberts bossa nova og remixet af Julie London står distancen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA