x

Irma Victoria
Memorial: 1923-2000

Irma Victoria: Memorial: 1923-2000

GAFFA

Album / MNW
Udgivelse D. 10.11.2001
Anmeldt af
Erik Barkman Petersen

Man bør ikke tale ilde om de døde, men fakta er fakta: Irma Victoria havde ingen sangstemme og kun ringe engelskkundskaber. Alligevel satte Martin Hall hende til at tale og synge selvhøjtidelig mørkemandspoesi ("love is a beauty/the beauty of emptiness") hen over dystre, post-punkede kompositioner.
Idéen var sikkert at afprøve den gamle punk-teori om den uskolede amatør som indbegrebet af autenticitet. På opsamlingen Memorial - udgivet på et-års dagen for Irma Victorias død - er der så mulighed for at evaluere eksperimentets udfald, og nogen ubetinget succes er der ikke tale om.
Værst er numre som September Song og Devil In The Flesh, hvor Irma Victorias vokal bærer "melodierne". Bedst er numre som Shine The Light On Me og Heart Of Darkness, hvor hendes stemme bliver ét blandt mange virkemidler i Martin Halls imponerende lydbilleder.
Unikt og originalt, men også temmelig uskønt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA