x

Nathaniel Merriweather
Lovage

Nathaniel Merriweather: Lovage

GAFFA

Album / 75ark / MNW
Udgivelse D. 06.11.2001
Anmeldt af
Erik Barkman Petersen

Coveret prydes af Nathaniel Merriweather - alias Dan The Automator (Gorillaz) - med slikket overskæg, tonede halvfjerdserbriller, en ultratynd cigaret i højre hånd og på bordet foran ham: En buket roser og en cowboy-pistol. Så er der lagt op til en gang campet pornopop, og dét leverer Lovage da også.
Mike Patton (eks-Faith No More) og Jennifer Charles sukker, stønner og fjoller sig således gennem ni frankofile popsange, der alle lyder som opkog på Serge Gainsbourgs Je T'Aime og Bonnie & Clyde. Men derudover findes også en række loungede numre med Kid Koala på pladespillere og nogle sketch-agtige bidder, for eksempel Herbs, Good Hygiene og Socks, hvor Afrika Bambaata deler ud af sin livsvisdom.
Det er altsammen fremragende produceret og ofte morsomt, men alligevel er det samlede indtryk noget ujævnt. Instrumentalnumrene og al snakken passer ikke rigtig ind, og de deciderede popnumre er ikke særligt mindeværdige.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA