x

Kynne / Ingvordsen
Album

Kynne / Ingvordsen: Album

GAFFA

Album / Cope Records
Udgivelse D. 07.12.2001
Anmeldt af
Ivan Rod

De to unge, danske musikere Maria Kynne og Maiken Ingvordsen mener det ganske givet godt. Jeg vil tro, at de igennem nogen tid har sparet sammen, og at de med Album endelig har turdet offentliggøre deres opsparing. (Det er nok derfor, albummet hedder noget så originalt som Album). Ikke desto mindre bliver jeg aggressiv, når jeg hører såvel enkelt-numrene som summen. Simpelthen fordi opsparingen har resulteret i noget frygtelig pænt. At Maria Kynnes vokal (der er som snydt ud af næsen på den kedelige danske sangerinde Anne Linnet) og Maiken Ingvordsens klaverspil, såvel som Jesper Bodilsens bas, Hans Ulriks sax og Morten Lunds trommer faktisk hver for sig fungerer godt, kan ikke hindre, at helheden kommer til at fremstå meget kontrolleret. Hvis Kynne/ Ingvordsen skulle få lyst til at spare op til et nyt album, skulle mit råd være, at de skulle finde noget virkelig grimt frem i sig selv eller opsøge modstand, så f.eks. jeg ville kunne mærke en ny samlings nødvendighed. Endelig skulle mit råd være, at de allierer sig med nogle bedre skribenter. Sangene på Album er nemlig også som snydt ud af pennen på den dybt forudsigelige, naive og horribelt kedelige sangskribent Anne Linnet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA