x

Keith Jarrett
Inside Out

Keith Jarrett: Inside Out

GAFFA

Album / ECM / Amigo
Udgivelse D. 03.01.2002
Anmeldt af
Ivan Rod

Inside Out er en ganske enestående, om end vanskeligt tilgængelig plade fra Keith Jarrett og hans efterhånden meget sammenspillede jazztrio. Pladen er reelt et nybrud fra den i forvejen nyskabende amerikanske pianists side. Hvor Keith Jarretts trio på en række tidligere album har taget afsæt i eksisterende materiale og brugt dette som grundlag for improvisationer, har den med denne plade lavet en helt igennem improviseret koncert med afsæt i lydprøverne ved en koncert i London i sommeren 2000. Pladen er med andre ord en live-indspilning, som giver et chokerende stærkt indblik i trioens formåen i ren improvisation. Heraf titlen og problemerne med tilgængelighed. De tre erfarne folk har imidlertid nogle stærkt musikalske erfaringer at trække på. Dét fremgår med al ønskelig tydelighed. De kender hinanden ind og ud. Inside Out er derfor ikke bare meget eksperimenterende. Den hænger også sammen. To numre er dog forkortet med henholdsvis et indgående og udgående fade. Men det i sig selv giver stof til nærlytning.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA