x

Diverse kunstnere
Future Jazz From Norway

Diverse kunstnere: Future Jazz From Norway

GAFFA

Album / Jazzland Records / Universal
Udgivelse D. 07.01.2002
Anmeldt af
Ivan Rod

Man kan jo ikke lige vide det, hvis man ikke lige ved det. Men den unge jazz-scene i Norge er faktisk ret interessant i disse år. Dét vidner denne compilation fra Jazzland Recordings om. Future Jazz From Norway præsenterer således en række yngre norske talenter, som med al sandsynlighed vil slå igennem i de kommende år. Mest kendt uden for Norges grænser er nok Beady Belle (som tidligere er blevet anmeldt af undertegnede i GAFFA), en meget habil og interessant ny jazz-sangerinde. Men også følgende kunstnere skal fremhæves for deres indsats på albummet, der - som titlen antyder - skal promovere den nye norske jazz: Wibutee (et band, som spiller en energisk gang dance-jazz), Mari Boine (en eksotisk sangerinde, som også spiller en rigtig gang dance-jazz) og Jon Eberson (som står for en rytmisk, men mere klassisk nordisk, drømme-agtig tone tilsat sangerinde). Uanset kvaliteterne i de enkelte numre, lider Future Jazz From Norway - var der nogle, der sagde 'Absolute Norway'? - dog under samme problem som alle mulige andre promotion compilations: Albummet er ikke båret af indre nødvendighed.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA