x

Moussa Diallo
Trilogy vol. 1 – The Kinkéliba Project

Moussa Diallo: Trilogy vol. 1 – The Kinkéliba Project

GAFFA

Album / Dial'O
Udgivelse D. 07.01.2002
Anmeldt af
Torben Holleufer

Veteranen på den danske rockscene, bassist bag en lang række navne, fra Sneakers til Anne Linnet, og nu inden for de sidste år på en stadig accelererende rejse tilbage til rødderne i Mali i Vestafrika. Så godt som altid med den gamle makker Mikkel Nordsø på Hendrix-inspireret spade. Sådan har stilen været for Moussa Diallo over de sidste år. Udsendte for et par år siden pladen Kékéliba, indspillet i hjemmestudiet, men med medvirken af en sand perlerække af afrikanske musikere. Samt lavede en film dernede.
Nu er Diallo aktuel med en liveplade med det faste turneórkester, bestående af blandt andre Mory Kantés bror Basiru Suso på kora. Dertil en særdeles swingende gruppe af danske musikere med føromtalte Mikkel Nordsø veloplagt på toppen. Nordsø har en naturlig tilgang til vestafrikansk musik, der virkelig passer til hans kraftfulde udladninger, der i dén grad har nået et højt stade med årene. Pladens svaghed er dog kompositionerne, der ikke afgørende får musikken til at lette fra de til tider ret forudsigelige rundgange.
Alligevel en god plade fra Moussa Diallo.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA