Thomas Clausen: My Favorite Things

Thomas Clausen
My Favorite Things

Thomas Clausen: My Favorite Things

GAFFA

CD / Stunt
Udgivelse D. 04.12.2001
Anmeldt af
Ivan Rod

Der er ingen tvivl om, at Thomas Clausen er en af Danmarks bedste jazz-pianister. Han er teknisk set velfunderet - rundet af den klassiske musik. Han har erfaring, men er ikke på nogen måde lukket overfor nye impulser. Han mestrer komposition såvel som improvisation. Netop derfor er det spændende, når han sender et nyt album på gaden. Og My Favorite Things skuffer ikke. Tvært imod. Med sin habile trio skaber Thomas Clausen faktisk et meget betagende, enkelt, åbent og sårbart univers bestående af en blanding af standards og egne kompositioner. Albummet som helhed fremstår meget spontant, levende og dragende. Det består da også for en stor dels vedkommende af first-takes. Optaget som det er fra en intim koncert i studiet. Med i studiet har Thomas Clausen haft to af nordens største jazz-musikere: Jesper Lundgaard på bas og Peter Danemo på trommer. Og sammen skaber de altså en række smukke og vedkommende øjeblikke.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA