x

Black Rebel Motorcycle Club
Black Rebel Motorcycle Club

Black Rebel Motorcycle Club: Black Rebel Motorcycle Club

GAFFA

Album / Virgin.
Udgivelse D. 14.01.2002
Anmeldt af
Erik Barkman Petersen

I sidste nummer af Gaffa skrev vi om den rå rocks genkomst - en ’bølge’ repræsenteret ved bands som The Strokes, White Stripes og Black Rebel Motorcycle Club. De tre bands har meget tilfælles – en upoleret lyd, en klassisk rock-attitude og et kraftigt retro-præg – men der er også store forskelle. Især genremæssigt: The Strokes dyrker den amerikanske halvfjerdserpunk, White Stripes i lige så høj grad blues, folk og tresserrock.
B.R.M.C. henter derimod en stor del af deres skyts i den engelske tradition for store, støjende guitarer og skrøbelige melodier, som The Jesus & Mary Chain grundlagde i firserne. Den forlener de med en Stooges-agtig primitivisme, og resultatet er en råt huggende og ganske mudret rockmusik, hvor de forvrængede guitarer hele tiden er lige ved at overtage lydbilledet fuldstændig.
Black Rebel Motorcycle Club er så henkastet, at den hele tiden er lige ved at gå under i et kaos af støj og anarki. Den gør det bare aldrig, og det er det fascinerende ved B.R.M.C.: Balancegangen mellem orden og kaos. Sange i klassisk forstand laver de få af – Whatever Happened To My Rock’n’Roll (punk song) er den eneste, der er decideret iørefaldende – deres førsteprioritet er i stedet stemninger: Mørke, ildevarslende, til tider opløftende.
Når B.R.M.C. er bedst, skaber de næsten hypnotiske numre med en elegance, der ikke er hørt mage til siden My Bloody Valentine. Og når de er værst, er de stadig gode.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA