x

Andreas Johnson
Deadly Happy

Andreas Johnson: Deadly Happy

GAFFA

Album / Warner
Udgivelse D. 25.02.2002
Anmeldt af
Erik Barkman Petersen

Johnsons Glorious var et hit af den trælse slags. Det var uopfindsomt og i dén grad hørt før - og det var nok attraktionen: Så er det meget nemmere at synge med. Johnsons andet album, Deadly Happy, satser på samme Pavlov'ske effekt.
Resultatet er den ene banale, karakterløse og intetsigende sang efter den anden, indsvøbt i en tynd, syntetisk lyd. Al musikalsk substans hentes i midthalvfemsernes engelske pop/rock - især britpoppen - til tider endda ganske åbenlyst; The Pretty Ones plagierer således Suede helt ud i titlen.
Mest ubærligt er det dog, at Johnson er så satans patetisk. Samtlige sange er sovset ind i strygerorkestre, atmosfæriske samples og rumklang, og teksterne er så selvhøjtideligt eksistentialistiske, at man trækker på smilebåndet.
Deadly Happy er ikke uden lyspunkter. Både titelsangen og Make Me Beautiful viser, at Johnson faktisk godt kan skrive personlige og vedkommende sange. Han foretrækker tilsyneladende bare at lade være.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA