x

Diverse kunstnere
Klubbjazz 3

Diverse kunstnere: Klubbjazz 3

GAFFA

Album / Slip'n'Slide / Mis Label
Udgivelse D. 01.03.2002
Anmeldt af
Jesper Nykjær Knudsen

Dette er den tredje udgave i Slip'n'Slides compilationserie Klubbjazz, hvor jazzede vibes får en undervognsbehandling med lige-i-benene-housebeats. Også denne gang med en elegance, der er lige så umiskendelig som festfaktoren.
Fra den indledende Masters At Work-produktion, Love And Happiness fra River Ocean, sparker Klubbjazz 3 af sted med kvalitetstracks, der sender både tanker og fødder i retning af skiftevis latinske himmelstrøg og glitrede New York-klubber. 13 gedigne numre fra selskaber som NRK, Soulfuric og Disorient, smooth og sømløst mixet sammen, og uden de 'hornbrillede' pauser, som jazzede house-kompileringer ellers af og til forfalder til. Klubbjazz 3 holder dansedampen oppe stort set hele vejen, med masser af percussion, blæsere og varme, svedige rytmer. Lige juicy, både indeni og udenpå.

Fra tracklisten:
Atmosfear: Dancing In Outer Space (Francois Kevorkian Remix)
Nick Holder: Da Sambafrique
East West Connection: The More I Get, The More I Want
Hardsoul: La Pasion De Gozar


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA