x
Michelle Branch: The Spirit Room

Michelle Branch
The Spirit Room

Michelle Branch: The Spirit Room

GAFFA

Album / Maverick / Warner
Udgivelse D. 18.03.2002
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Hun har sunget siden sit fjerde år, da hun var 14, fik hun sin første guitar, og i en alder af kun 18 år udsender det nye stjernefrø Michelle Branch sit første album The Spirit Room på et multinationalt selskab. Referencerne er mere end på plads for den purunge singer/songwriter, der på forunderlig vis forstår at spille op til sine forbilleder, som bl.a. tæller Sheryl Crow, Alanis Morissette og Jewel. Med flair for den gode melodi og en helt igennem talentfuld tilgang til sine sange tager Branch på You Got Me, All You Wanted og den glimrende I´d Rather Be In Love favntag med en smidig omgang powerrock, der nok skal få fat i det brede publikum. The Spirit Room er ikke et opsigtsvækkende album, men det giver under alle omstændigheder indtrykket af, at Michelle Branch har sat foden rigtigt musikalsk, og at hun har en vokal, der sagtens kan begå sig blandt de store, er jo heller ikke at kimse ad.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA