x

Bob Marley & The Wailers
Legend - Deluxe Edition

Bob Marley & The Wailers: Legend - Deluxe Edition

GAFFA

2 x CD / Tuff Gong / Universal
Udgivelse D. 20.03.2002
Anmeldt af
Henrik Bæk

Som den sidste udgivelse i relanceringen af samtlige Bob Marleys album på det tidligere Island Records har Universal netop udsendt opsamlingsalbummet Legend, der første gang blev udgivet i 1984 - tre år efter reggaekongens alt for tidlige død.
Med et væld af Bobs populæreste numre på playlisten blev Legend hurtigt det bedst sælgende album i reggaehistorien. En status, det stadig i dag besidder efter nu mere end 18 år på bagen. Disc 1 indeholder den oprindelige Legend i en digitalt remasteret udgave samt to ekstra bonusnumre, Easy Skanking og Punky Reggae Party i mere sjældne indspilninger. Disc 2 rummer derimod 13 lange remix fra perioden omkring 1984 og har måske størst interesse for Marley- tilhængerne, idet disse typisk har været svære at skaffe i Europa.
Selvom der således ikke er så meget nyt at komme efter på Legend - Deluxe Edition, så udgives den på et tidspunkt, hvor det formentlig er på tide at få skiftet sit gamle og slidte vinyleksemplar ud.
The Legend lives on !!!


Henrik Bæk



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA