x

Ian Dury & The Blockheads
Ten More Turnips From The Tip

Ian Dury & The Blockheads: Ten More Turnips From The Tip

GAFFA

Album / MNW
Udgivelse D. 16.04.2002
Anmeldt af
Peter Widmer

I 1942 blev Ian Dury, en af Englands mest skattede musikere, født. Dury var både pub-rock-, disco-, music hall-, new wave- og ”punk-” sanger, sangskriver, kunstmaler, underviser og skuespiller. Mange år blev det ikke til, for Dury døde i år 2000. Men han satte sig varige spor med sine humoristiske, tørre og indsigtsfulde tekster, spøjse kompositioner og medrivende sceneoptræden.
Dury dannede allerede i 1970 pub-rock-bandet Kilburn & The High Roads, med det var først med The Blockheads, og den fremragende debut-lp New Boots And Panties, at der kom gang i musiker-karrieren. Med hits som Hit Me With Your Rhythm Stick og Sex & Drugs & Rock & Roll indskrev Dury og band sig i musikhistorien.
Ten More… er indspillet mellem 1991 og 2000, og The Blockheads tilføjede nye toner i 2001. Dance Little Rude Boy rykker, der er fed funk i I Could Lie og stof til eftertanke i It Ain’t Cool. Den smukke You’re The Why med vokal af Robbie Williams fuldender denne cd, der er et glædeligt genhør med Dury & Co.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA