x

Royce Da 5’9
Rock City

Royce Da 5’9: Rock City

GAFFA

Album / Columbia / Sony Music
Udgivelse D. 26.02.2002
Anmeldt af
Peter Caspersen

Den Detroit-fødte hardcorerapper Royce Da 5'9' fik sit gennembrud på rapscenen, da han i 1999 var gæstestjerne hos en anden Detroit-rapper, nemlig på Eminems debut The Slim Shady LP, hvor han var med på singlen Bad Meets Evil. Nu er Royce klar med sit eget debutalbum, og det er bestemt ikke dårligt. Næsten alle produktionerne holder, men det er også respekterede navne som DJ Premier og The Neptunes, der har stået for lyden til albummet. Samtidig ligger Royces flow godt på beatene, og så har han fået Eminem med på hittet Rock City. Iblandt de andre fede numre er at nævne Boom og What Would You Do? Der er faktisk kun ét dårligt nummer, Let's Go, hvor Royce rapper alt for hurtigt i forhold til, hvad han er i stand til, og omkvædet lyder: 'Who the fuck want what, who the fuck want what want what?' Konklusionen er dog, at albummet i sin helhed er en rigtig fed plade, som godt kunne gå hen og blive starten på en stor karriere for Royce Da 5’9', hvor han endelig kan få skabt sig et navn for sig selv.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA