x

Mendez
Adrenaline

Mendez: Adrenaline

GAFFA

Album / Surrender / Universal
Udgivelse D. 22.06.2002
Anmeldt af
Gethe Rask Ohlsen

Svensk-chilenske Mendez går for anden gang ud med et album, som swinger, lyder af sommer, sved og pumpede muskler. Mendez rapper primært på spansk og synger på engelsk, mens musikken bevæger sig rundt i latin-land og tager andre gange et afhop ind i de internationale popzoner. Producerparret Rob ’n’ Raz har været inde over flere af sangene som sangskrivere for at skyde med spredhagl. En kedelig ting at gøre, når de som denne gang rammer sig selv i nakken. Duoen er ellers kendt som bagmændene bag flere svenske kunstnere, blandt andet Laila K, der forargede nabolandet i slutfirserne. Mendez forarger ikke. Han er ude på at feste i højt gear, hvilket han gør i nummeret Estocolmo, og i Cross The Border stjæler han fra Michael Jackson uden at referere til kilden. Mange vil sikkert huske Mendez fra det gamle hit Razor Tounge, der også er at finde på albummet. Gennemgående er Adrenaline et album, som slider sig selv ned, inden det er hørt til ende. Mendez pisker en påtaget kulørt latinpop-stemning op af flamenco-guitar, trompet og kastagnetter.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA