x

Steve Earle
Sidetracks

Steve Earle: Sidetracks

GAFFA

Album / Artemis / Sony Music
Udgivelse D. 19.07.2002
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Sidetracks er, som titlen antyder, tiloversblevne numre fra Steve Earles gemmer, hvor de fleste sange er indspillet i tiden omkring hans to år gamle udspil Transcendental Blues. Trods det at numrene ikke nåede albummet, lider de bestemt ikke af at være blevet klippet fra i sidste øjeblik. På Sidetracks kommer sangskriveren hele vejen rundt om det brede spekter af musikalske af påvirkninger, der har haft så stor indflydelse på ham siden debuten med Guitar Town i 1986. Some Dreams og den fremragende Open Your Mind er rendyrket americana, Johnny To Bad valsende reggae, mens den instrumentale Dominick ST. springer ud i en glædesrus med sit irske islæt. Ved siden af de traditionelle former har Steve Earle som et andet hemmeligt våben altid haft en hang til at fyre flossede guitarbredsider af. Som et missil trykker Earle Nirvanas Breed af med en effektiv slagkraft, hvorefter han fortsætter over i den gedigne rocker Time Has Come Today med Sheryl Crow på gæstevokal. Sidetracks er på ingen måde et frikvarter for Steve Earle, der som altid leverer varen solidt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA