x

Ms Dynamite
A Little Deeper

Ms Dynamite: A Little Deeper

GAFFA

Album / Universal
Udgivelse D. 19.08.2002
Anmeldt af
Sohail Hassan

Hun bliver pumpet op til at være det helt store, og kunstnernavnet sætter ikke ligefrem en dæmper på hysteriet. Som titlen på den 21 år unge London-fødte Niomi McLean-Daleys debutalbum antyder, forsøger hun at levere sange med indhold. Hun har meget på hjerte og leverer det i en funky soul-, hiphop-, reggae- og dancehall-indpakning. Det er lidt skørt og skævt, ligesom første gang man hørte Kelis eller Macy Gray. Ms Dynamite har kun været i gang, siden hun var 17 og rappede/sang/toastede for første gang for sjov. Siden da har hun præsteret at få et par store undergrundshit i det engelske klubmiljø. Nu kommer hendes opreklamerede debut med hård media-opbakning bl.a. af Trevor Nelson på MTV og en gæsteoptræden af selveste Nas på albummet. Det er da også en temmelig velfunderet debut; hun synger godt, men det er lidt synd med de høje forventninger, for så godt er det heller ikke. Det skiller sig da helt sikkert ud, men der mangler numre, som kan slå hendes navn fast, dvs. gedigne hits, før hun med rigtighed kan kalde sig Ms. Dynamite.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA