x

Jimmy Thackery & The Drivers
We Got It

Jimmy Thackery & The Drivers: We Got It

GAFFA

Album / Telarc Blues / Mis Label
Udgivelse D. 22.07.2002
Anmeldt af
Peter Widmer

Amerikanske Jimmy Thackery and The Drivers har eksisteret i årevis og er et respekteret blues-rock band i mellemvægtsklassen, der har flere solide cd’er bag sig.
Dette album fra guitaristen, sangeren og komponisten Jimmy Thackery og band er en hyldest til den oversete blues ’n’ roots- sydstats-guitarist, komponist og sanger - kæmpetalentet Eddie Hinton, der døde i 1995. Hinton indspillede flere solo-album, for eksempel det fremragende Letters From Mississippi fra 1986, og arbejdede med stjerner som Aretha Franklin.
Trods det, at Hinton var med på et hav af indspilninger, fik han aldrig den opvind, han fortjente. Derfor er det prisværdigt, at Thackery har indspillet flere af Hintons numre på We Got It, blandet med et par egen-kompositioner. Bedst af Hintons numre fungerer It’s All Wrong But It’s All Right, Big Fat Woman og My Searching Is Over, mens Thackerys instrumentale Blues Dog Prowl er det bedste fra dén kant. En acceptabel cd, men Thackery & Co. har gjort det bedre.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA