x

Primal Scream
Evil Heat

Primal Scream: Evil Heat

GAFFA

Album / Columbia
Udgivelse D. 05.08.2002
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Primal Scream fortsætter den selvopløsende stil fra forgængerne Vanishing Point og XTRMNTR på deres 7. studiealbum. Evil Heat er på alle leder og kanter kontrastfuld, aggressiv og fraværende, som kun Primal Scream mestrer det. Med den snappende Bobby Gillspie i forgrunden insisterer Primal Scream stadig på en vred lyd. Helst hårdt og brutalt. Der er derfor langt imellem de smukke stunder på Evil Heat, der er langt mere optaget af det frastødende og fremmedgørende. Det er lyden af en både overvældende og forfærdende hverdag, hvor kun apati eller modangreb syner frem som mulige handlingsmønstre.
Primal Scream holder altså fast i den kuldslåede tone, men hvor Vanishing Point og XTRMNTR har deres klare albumprofil, er Evil Heat temmelig retningsløs. Primal Scream vil forfærdelig gerne spille både brutal glam og sugende elektronisk rock. De mestrer begge dele, men på Evil Heat er der for langt mellem yderkanterne.
Alligevel er Primal Scream foruroligende gode, når de holder benhårdt fast i det kontante beat på Miss Lucifer og finder den helt rigtige afvejning i deres elektroniske rock. Det høres heldigvis tydeligt på Evil Heat, at det ikke er tilfældigt, at Primal Scream har lavet det skelsættende album Screamadelica og det fuldbyrdede værk Vanishing Point. Det er helt klart i den elektroniske rockfusion, at Primal Scream stadig kan levere en proper næve, men de har efterhånden spillet sangene et par gange før.
Til gengæld er der ikke ret mange andre end Primal Scream, som med held kan få supermodellen Kate Moss med i en coverversion af Lee Hazelwood og Nancy Sinatras Some Velvet Morning. Mere dekadent kan det næppe blive. Ren Primal Scream.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA