x

Liars
They Threw Us All In A Trench And Stuck A Monument

Liars: They Threw Us All In A Trench And Stuck A Monument

GAFFA

Album / blast first / Playground
Udgivelse D. 19.08.2002
Anmeldt af
Erik Barkman Petersen

“Min ambition er at lave musik, der er så kompromisløs, at jeg intet publikum vil have tilbage,” har David Bowie engang sagt. Liars lader til at have samme absurde og temmelig højrøvede mål. Deres debut er nådesløst kaotisk, skramlet og forreven - og så har den i øvrigt det grimmeste cover, jeg nogensinde har set.
Væbner man sig med tålmodighed, vil man ganske vist opdage en del interessante detaljer i Liars’ post-punkede støjinferno: Opfindsomme samples, overraskende genrekoblinger. Men bandets modvilje mod at komme lytteren i møde med melodier, der er bare lidt iørefaldende - eller lydbilleder, der er bare lidt inciterende - får deres numre til at tage sig ud som én stor grå og klumpet grød af guitarer, bas, trommer og primitive råbevokaler.
For dem, der som Bowie ser kompromisløshed som en kvalitet i sig selv, kan They Threw Us All In A Trench And Stuck A Monument On Top muligvis blive en positiv oplevelse. Alle andre kan med fordel lægge ører til de genremæssigt beslægtede Radio 4 i stedet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA