x

Monty Alexander
My America

Monty Alexander: My America

GAFFA

Album / Telarc / Mis Label
Udgivelse D. 19.08.2002
Anmeldt af
Peter Widmer

Jazzpianisten og komponisten Monty Alexander er født i Kingston på Jamaica i 1944. Dér voksede han op, men flyttede i 1962 til USA, hvor han har boet siden. Monty Alexander har et hav af lp/cd’er bag sig i eget navn.
Monty Alexander er grundlæggende inspireret af Oscar Peterson, men Alexanders caribiske baggrund har også påvirket hans luftige, swingende spillestil. De fleste af de musikere, der medvirker på denne cd, har også jamaicansk baggrund. Hør blot Straighten Up And Fly Right, hvor Steve Cole i øvrigt høres på sang. Lyden er i top, og samtlige 12 numre på My America er indspillet live i studiet.
Cd’en er Monty Alexanders hyldest til forskellige amerikanske musikmennesker, der har påvirket ham. Albummet er overvejende instrumentalt, og kapelmesteren styrer sit gode hold gennem numre, der spænder vidt. Fra en fin version af Duke Ellingtons Rockin’ In Riddim til en ret udmærket udgave af James Brown-klassikeren Sex Machine. Pæn pop-jazz-soul-fusions-cd med bred appel.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA