x
Manu Chao: Radio Bemba Sound System

Manu Chao
Radio Bemba Sound System

Manu Chao: Radio Bemba Sound System

GAFFA

Album / Virgin.
Udgivelse D. 12.09.2002
Anmeldt af
Torben Holleufer

Manu Chao har været en af det sidste halve årtis åbenbaringer med de smittende sange på de to albums Clandestino og Esperanza, der begge ånder af underspillet hygge tilsat slet skjult politisk engagement. Underspillet er han langt fra live, som her dokumenteres på fornem vis.
Men som det ofte er med koncertoptagelser, så viser orkestrets opkørte ska, at hvad der er en euforisk fest i selve øjeblikket, holder knap så overbevisende på plade. Ikke mindst fordi Chaos enkelte sårbarhed fra hyggetimerne i studiet simpelthen bliver ofret for at råbe den ekstatiske mængde op til stadionkoncert med store armbevægelser.
Når det er sagt, så er det stadig en fejende fest med et væld af de gode sange affyret strålende veloplagt og selvfølgelig et must for alle fans. Ligesom de overrumplende arrangementer og den punkede energi godt nok er retro, så det vil noget, men så velspillet og smittende, at det indfrier alle forventninger.
Manu Chao holder stadig totalt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA