x

Lisbeth Iversen
Cuttings

Lisbeth Iversen: Cuttings

GAFFA

Album /
Udgivelse D. 23.09.2002
Anmeldt af
Ivan Rod

Det er en debuterende solist, der her sætter sig til klaveret med sine egne kompositioner. Men ikke en ueffen, endsige uerfaren pianist. Lisbeth Iversen har nemlig igennem en årrække spillet jazz-piano i Klüvers Big Band og undervist i piano på konservatoriet og universitetet i Århus. På sin egen debut, Cuttings, sætter hun sig da også uden mindste tøven til klaveret flankeret af henholdsvis veteranen, Jens Jefsen, på bas og den mere ukendte trommeslager, Morten Ærø. Med de to ved sin side kaster hun sig over sit eget repertoire af ballader og klassisk klingende stykker. Eller rettere sagt - hun læner sig ind over repertoiret. For dét er nemlig albummets store problem: Idéen er fin, udførelsen grænsende til det konservativt klaustrofobiske. Formodentlig ikke fordi, hendes evner ikke rækker til det progressive, men fordi hendes ønske om at kontrollere og fremstå organiseret og poleret har hersket under arbejdet med albummet. Skarpe kanter er der kun få tilbage af. Desværre. Men Cuttings er et smukt, let tilgængeligt album - for forsigtige begyndere.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA