x
D-A-D: Århus Arena, med Thomas Helmig

D-A-D, Århus Arena, med Thomas Helmig

D-A-D: Århus Arena, med Thomas Helmig

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Nu hvor du alligevel ikke har brændt os af

Det var unægtelig med blandede forventninger, jeg begav mig til Arenaen i Århus for at se den første af de tre erstatningskoncerter, de to hovednavne på Wig Wam Tour, Thomas Helmig og D-A-D, sammen med forskellige koncertarrangører har stablet på benene som plaster på såret oven på den aflyste Wig Wam-turné. Ville Helmig og D-A-D være nervøse og spille dårligt oven på den kraftige mediestorm om deres økonomiske forpligtelser eller mangel på samme? Eller ville de omvendt være helt tændte, fordi de var pressede? Og ville publikum være fjendtligt stemt over den ikke helt dækkende erstatning - måske ligefrem råbe buh og kaste tomater mod stjernerne, som det skete for Thomas Helmig ved en Grøn Koncert i slutningen af 80’erne? Eller ville de være glade for trods alt at få et plaster på såret?

Arenaen var ca. 2/3 fyldt, og da salget af Wig Wam-billetter næsten svarede til antallet af pladser i Areanaen (4100 ud af 4800), var det altså ikke alle Wig Wam-købere, der var mødt op. Naturligt nok, da erstatningskoncerten fandt sted med en uges forsinkelse og i sagens natur med et reduceret program.

Helende Helmig
Trods de mildt sagt ikke optimale koncertbetingelser skulle man dog ikke langt ind i Thomas Helmigs første nummer, "Silky Silky", før det stod klart, at hverken Helmig eller hans fans havde tænkt sig at træde mere rundt i Wig Wam-fiaskoen. Bortset fra indgangsreplikken "Så lykkedes det", nævnte han intet om den tilsyneladende uendelige Wig Wam-historie, men lod musikken tale. Og det var nok meget klogt. Helmig var som vanligt yderst velsyngende, det samme gjaldt hans to korsangere, og bandet var solidt og godt sammenspillet. Publikum - hvor de unge piger stadig, som i Helmigs unge år, er stærkt repræsenteret - tog også godt imod Helmig og Co. og lod ikke til at bære nag.

Sætlisten var som ventet præget af numre fra Helmigs seneste album og i det hele taget hans engelsksprogede plader fra 90’erne, hvor især "Gotta Get Away From You", "Flower Child", "She Belongs To Me" og kæmpehittet "Stupid Man" tog kegler hos publikum, der da også sang og klappede med af fuld hans og begejstring. Jeg blev dog noget overrasket, da Helmig, mens en længere guitarsolo stod på, forlod scenen og IKKE havde skiftet tøj i mellemtiden. Jeg troede, det var derfor, den ellers okay solo var så lang! Og så signalerer det jo ikke den største kollegialitet, at man ikke gider at være på scenen, mens man ikke selv skal lave noget. Bortset fra dette lille stilbrud var der dog intet, der tydede på, at Helmig var uengageret. Tværtimod

Et andet lille surt opstod: Vi ved jo godt, at Helmig kommer tilbage og giver ekstranummer, når han siger farvel første gang, men det virker lidt besynderligt straks at sætte et orgel ind på scenen, så man ved, der kommer mere om lidt. Kan den slags ikke gøres lidt mere diskret, når lyset er dæmpet? Eller måske skulle folk bare lave deres sætlister sådan, at de ikke skal rode vildt rundt på scenen mellem hovedsættet og første ekstranummer?

Som så ofte før var Helmigs ekstranumre fra hans dansksprogede repertoire fra 80’erne, og der gjorde den dybfølte ballade "Mit Livs Kærlighed" det største indtryk på mig, fordi Helmig her virkelig krængede sin sjæl ud, kun akkompagneret af sig selv på orgel. Og det fik også salen til at lytte i andægtig tavshed. Så skidt med, at teksten er klichéer ad libitum - jeg tror virkelig, Helmig stadig mener hvert et ord. Også selv om konen er skiftet ud et par gange siden dengang. Publikum gik igen amok i begejstring over "Nu Hvor Du Har Brændt Mig Af", en titel, som heldigvis alligevel ikke kom til at være dækkende for Helmigs engagement i Wig Wam Tour.

Thomas Helmigs afsluttende ord til publikum lød: "Tak for jeres måde at være på". Det kan man så tolke, som man vil - f.eks. at Helmig måske havde frygtet dårlige vibrationer oven på Wig Wam-aflysningen. Og måske har han haft søvnløse nætter over samme. Hvad angår det musikalske, kan han dog sove trygt efter at have helet skårene med en solid erstatningskoncert, som dog ikke ligefrem bød på de store overraskelser. (****)

Wig Wam reconstructdead
Efter Helmig var det D-A-D’s tur til at gyde olie på vandene. Det skete med bulder og brag, da de åbnede med den gamle livefavorit "Jihad", selv om den er lidt politisk ukorrekt betitlet i disse Al-Qaeda-dage .
Heller ikke D-A-D kom med lange søforklaringer om Wig Wam-forliset, men folk lod til at være tilfredse med erstatningen uden yderligere indvendinger. Det varede da heller ikke længere, før forsanger Jesper Binzer kunne sige sit velkendte mantra: "Uuudddeeeemærket," - til lejligheden naturligvis henvendt til "Århus".

D-A-D gav folk en bredt sammensat palet af både nyt og gammelt, hits og lidt mindre kendte numre. Dog overraskende få - fire - numre fra det nyeste og også noget blandet anmeldte album, "Soft Dogs". Til gengæld fik vi sange tilbage fra 1986-debuten "Call Of The Wild" over den forrygende "I Won’t Cut My Hear" fra 1987, storhittet "Bad Craziness" (1991) - i begge tilfælde gik publikum amok - til nyere numre, især fra D-A-D’s forrige album "Everything Glows" fra 2000.

Som sædvanlig var D-A-D energifyldte, især bassist Stig Pedersen, kendt for en sceneoptræden, der, hvis han var barn, ville give ham prædikatet hyperaktiv. Han var dog mere diskret påklædt end tidligere set, men hoppede til gengæld rundt på forstærkerne og på Laust Sonnes trommesæt, som var dækket af noget, der mindede om et ryatæppe. Som sædvanlig havde D-A-D ladet scenografien opbygge i stil med deres seneste album - der var en hund på Lausts stortromme, og det ligeledes hundeprydede cover på albummet var brugt som bagtæppe. Nydeligt.

I løbet af hovedsættet havde D-A-D fået spillet en pæn del af deres hits, men nogle manglede, og de kom naturligvis som ekstranumre. D-A-D har på deres forårsturné fået en del kritik fra fans for ikke at spille deres gamle afslutningsnummer "It’s After Dark", men her kom det - givetvis fordi gruppen ikke turde andet end at gi’ folk, hvad de forventede oven på Wig Wam-aflysningen. Og når man lige inden også havde fået "Sleeping My Day Away" og "Laugh ‘n’ A 1/2", var der heller ikke så meget at brokke sig over. Ja, det skulle da lige være udeladelsen af halvstore hits som "Grow Or Pay" og "Home Alone 4", men sådan er det jo for et band med så stort et bagkatalog som D-A-D. Nå ja, de spillede heller ikke "Riskin’ It All", for nu lige at tvære en anelse rundt i Wig Wam-skadalen. Men så heller ikke mere hån, for D-A-D gjorde en hæderlig indsats i Arenaen.

Alt i alt kunne Thomas Helmig og D-A-D forlade Arenaen med genvundet respekt - og lyden var i øvrigt udmærket ved begge koncerter. Ingen af navnene spillede hver for sig længere end ved en normal koncert - dvs. ca. halvanden time - så på den måde fik folk kvantitativt mindre for pengene end ved de oprindelige Wig Wam-koncerter, hvor der naturligvis også skulle have været fire navne hver aften. Men alt i alt syntes publikum at have taget godt imod den nødtørftige erstatning, og dermed har de værste aggressioner oven på Wig Wam-aflysningen forhåbentlig lagt sig. Og så må man i øvrigt lette på hatten over for Arenaen, der hurtigt stillede hus og mandskab til rådighed til koncerten.

Thomas Helmig og D-A-D spiller senere i dag endnu en erstatningskoncert på 5-øren i København og på søndag, d. 1. september, i Skovdalen ved Ålborg. Begge steder er der gratis adgang for folk med Wig Wam-billetter.


Hvordan var det?
Thomas Helmig og D-A-D, Arenaen, Århus 30. august 2002

Den første erstatningskoncert oven på den aflyste Wig Wam Tour er afholdt. GAFFA spurgte en række tilskuere, hvad de syntes om arrangementet.


Joakim Dahl, 30 år, arkitekt og fra Århus

Hvad synes du om koncerten?
- Den var meget god, især hen imod slutningen.

Hvad var det bedste og værste?
- Det bedste: D-A-D’s "I Won’t Cut My Hair". Der var ikke så meget negativt, men indimellem var lyden lidt grumset. Der var ingen mellemtone, men kun bas og diskant.

Var koncerten en okay kompensation for Wig Wam?
- Nej, der mangler jo flere bands, jeg gerne ville have set: Kent, Sort Sol og Jupiter Day.

Vil du forsøge at få billetten refunderet, hvis det kan lade sig gøre?
- Ja, det vil jeg stærkt overveje.

Jannie Pedersen, 17 år, går i 2. g og fra Nimtofte

Hvad synes du om koncerten?
- Den var rigtig god, især D-A-D.

Hvad var det bedste og det værste?
- Det bedste var, da D-A-D spillede "It’s After Dark" og "Riding With Sue". Det værste var, at vi, der stod oppe foran, ikke kunne få ret meget vand, når vi bad om det.

Var koncerten en okay kompensation for Wig Wam?
- Ja, jeg var mest kommet for at se D-A-D og havde kun billet til én dag, så jeg fik næsten, hvad jeg havde betalt for.

Vil du forsøge at få billetten refunderet, hvis det kan lade sig gøre?
- Hmm ... det ved jeg ikke.

Malene Andersen, 30 år, teologistuderende og fra Århus

Hvad synes du om koncerten?
- Det var en god aften.

Hvad var det bedste og værste?
- Det bedste var generelt D-A-D, især "Sleeping My Day Away". Men det er da et meget god opvarmningsband, de havde - altså Thomas Helmig. Og den sidste del af ham var faktisk også meget god. Der var ikke rigtig noget negativt at sige.

Var koncerten en okay kompensation for Wig Wam?
- Mjah, det var jo lidt noget andet, jeg havde købt billet til. Men det var trods alt en god aften.

Vil du forsøge at få billetten refunderet, hvis det kan lade sig gøre?
- Ja, det tror jeg.

Tine Rolapp, 16 år, går i 2. g og fra Ebeltoft

Hvad synes du om koncerten?
- Den var udmærket.

Hvad var det bedste og værste?
- D-A-D var det bedste. Der var ikke rigtig noget, der var værst, men Stig kunne godt have smidt blusen.

Var koncerten en okay kompensation for Wig Wam?
- Ja, men det er lidt ærgerligt, at den ligger en uge senere. Der er mange, der så ikke kan komme, også bl.a. pga. festugen.

Vil du forsøge at få billetten refunderet, hvis det kan lade sig gøre?
- Det ved jeg faktisk ikke.

Kim Christensen, 26 år, kok og fra Århus
Hvad synes du om koncerten?
- D-A-D var kanon. Helmig så jeg ikke, men både han og hans kone handler dér, hvor jeg arbejder, så de er også okay.

Hvad var det bedste og værste?
- Det bedste var, da D-A-D spillede "It’s After Dark". Det værste er, at øllet er for dyrt, meget dyrere end til AGF’s kampe.

Var koncerten en okay kompensation for Wig Wam?
- Nej, jeg ville jo godt have hørt Sort Sol og Kent. Jeg blev vildt skuffet over aflysningen, for jeg købte billet, så snart Wig Wam var blevet annonceret.

Vil du forsøge at få billetten refunderet, hvis det kan lade sig gøre?
- Nej, jeg tror ikke, der er noget at komme efter hos BilletNet.

Bjarke Rosenbech, 25 år, filosofistuderende og fra Århus

Hvad synes du om koncerten?
- Jeg så kun det sidste kvarter af Helmig, og D-A-D’s koncert var på det jævne i forhold til deres optrædener generelt. Jeg har været til 40 koncerter med dem gennem tiden.

Hvad var det bedste og værste?
- Det bedste i aften var egentlig det lokale band Separations, jeg så på Univers-scenen på Store Torv, inden jeg tog herud. Det værste var, at D-A-D ikke turde spille "Riskin’ It All", som de gjorde på Skanderborg Festival, hvor de også gjorde mere ud af sceneshowet.

Var koncerten en okay kompensation for Wig Wam?
- Nej, men de to ting kan heller ikke rigtig sammenlignes. Det her var noget andet.

- Njah, jeg synes, det ville være lidt småligt for de par billetter, jeg har købt. Desuden er jeg træt af, at der er gået juristeri i den sag.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA