x

Looptroop
The Struggle Continues

Looptroop: The Struggle Continues

GAFFA

Album / Burning Heart
Udgivelse D. 14.10.2002
Anmeldt af
Christian Grubert

Looptroop har i mange år været en essentiel del af den svenske hip hop scene. Med deres ukuelige 12”ere og energiske scene optræden, er de en af grundene til at scenen på den anden side af sundet er så veludviklket. LT har altid været kendt for deres meget politiske side, et faktum der virkeligt kom til overfladen på deres sidste album “Governement Music” og Promoe’s solo album. Men selvom der er forfriskende at høre et hip hop album med tydelige meninger og holdninger, så er Looptroops politiske prædikener samtidigt det der holder dem tilbage. Den enorme energi de bruger på at bringe budskaber, gør at musikken mister lidt af dem selv. Man kommer ikke rigtigt bag den politiske facade, ihvertfald ikke før midt på albummet, hvor to numre pludseligt åbner op for posen. “Fly Away” og “Bandit Queen” er meget personlige fortællinger om tourlivet og savnet at en soulmate, og de er faktisk hele pladen værd. “Last Song” slutter trioligien og albummet af, og efterlader en med håbet om at næste albummet fortsætter i det spor.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA