x
Hooverphonic: Jackie Cane

Hooverphonic
Jackie Cane

Hooverphonic: Jackie Cane

GAFFA

Album / Sony BMG
Udgivelse D. 14.10.2002
Anmeldt af
Erik Barkman Petersen

Når triphop-pionerer som Portishead talte om at lave "soundtracks til uindspillede film", var det gerne soundtracks med et støvet tressertilsnit. Tilsvarende har triphop-sangerinder altid haft tilbøjelighed til at give den som kælne divaer af den gamle skole. Hvilket bare er for at sige, at det måske ikke er helt så mærkeligt, som det lyder, at Hooverphonic på Jackie Cane har forladt den triphoppede pop til fordel for luksuriøs, spare-no-expense- tresserpop:
Her er både strygere, blæsere, klaver, kor, sitar og maracas, alt sammen hen over en lækker bund af smuttende elektroniske rytmer. Det lyder af James Bond, rockmusical og storladne ballader, tilpasset det 21. århundrede, men med et umiskendeligt præg af nostalgi.
Fortænkt, ja, men også både flot og vellykket, for Hooverphonic begår sig hjemmevant i det overdimensionerede format, og sangene er gode. Desuden - og det er måske det mest overraskende ved hele projektet - fremstår Hooverphonic faktisk mere selvstændige og frigjorte som tresser-pop-pastiche, end de nogensinde har gjort som triphop-epigoner.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA