x
The Devils: Dark Circles

The Devils
Dark Circles

The Devils: Dark Circles

GAFFA

Album / Artful
Udgivelse D. 14.10.2002
Anmeldt af
Erik Barkman Petersen

Der er gået retro i firserne og pludselig myldrer de alle sammen frem, veteranerne, dem der prægede firserne og fik det sværere i halvfemserne. The Devils er Duran Duran-grundlæggerne Stephen Duffy og Nick Rhodes på elektroniske eventyr, og Dark Circles er så tæt på at være autentisk firser-pop, som man nu kan tillade sig at komme i det 21. århundrede.
Beats’ne er hvæsende luftige, synthesizerne er udtalt syntetiske i lyden – ingen ’varme’ analoge lyde her – vokalen er lakonisk og fjern, og det hele er sovset ind i gådefulde samples og masser af kunstig rumklang. Men Dark Circles er alligevel en meget sammensat plade, også lydmæssigt.
Come Alive er for eksempel herligt groovy – vel at mærke ikke kun på den hæmmede firser-måde – og gør glimrende brug af autotune-vokaleffekter og kattesamples (!), mens Hawks Do Not Share er stemningsfuldt spooky og minimalistisk ambient.
Omvendt markerer Barbarellas – hvor The Devils giver den som suppe-steg-is-musikere – et temmelig trøstesløst lavpunkt, ligesom for mange af sangene slet og ret keder. Et ujævnt album, altså, og nok mest for de trofaste.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA