x

Spiritual Beggars
On Fire

Spiritual Beggars: On Fire

GAFFA

Album / Music For Nations
Udgivelse D. 15.10.2002
Anmeldt af
Keld Rud

Efter større udskiftninger I besætningen er svenske Spiritual Beggars nu blevet udvidet til en kvintet. Selvom bandet førhen har trukket meget kraftigt på halvfjerdserne og er blevet slået i hartkorn med hele stenerbølgen, har deres lyd været noget pænere. On Fire er anderledes beskidt at høre på. Uden at vi nogen sinde er i nærheden af den nedstemte sumpelyd bands, som Kyuss har gjort populær. On Fire viser de fem svenskere balancere mellem ekvilibrisme og gode sange. Deres helt overlegne kunnen på instrumenterne er endnu en ting, der gør dem til umage sengekammerater med mange af stenerbandsene. Alle fem musikere kan i den grad deres kram. Bandets nye sanger JB passer perfekt ind i bandet med sin ru og mandige røst. Han gør ganske enkelt et glimrende job. Og guitarist Michael Amott er altid en fornøjelse at lægge ører til. Højdepunkter? Det må være Young Man, Old Soul, der har et svinetungt indledningsriff, Fools Gold og Tall Tales.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA