x
Godspeed You Black Emperor!: Yanqui U.X.O.

Godspeed You Black Emperor!
Yanqui U.X.O.

Godspeed You Black Emperor!: Yanqui U.X.O.

GAFFA

Album / Constellation
Udgivelse D. 17.10.2002
Anmeldt af
Peter Studstrup

Canadiske Godspeed You Black Emperor! er et instrumentalt ni-mands ensemble, der spiller moderne elektrisk kompositionsmusik af en type, der ikke er hørt lignende siden Pink Floyds tidlige værker, hvis overhovedet nogensinde. Fem lige så smukke som voldsomme eller ligefrem skræmmende kompositioner, hvoraf tre er længere end tyve minutter, udgør ensemblets nyeste opus Yanqui U.X.O., der er produceret af Steve Albini. Godspeed You Black Emperor! er et politisk bevidst orkester, hvilket man ikke kan være i tvivl om ved at studere albummets cover, der på forsiden prydes af tre faldende bomber, der netop er kastet fra et fly. U.X.O. står for "unexploded ordinance" og dækker over djævelskab som klyngebomber eller landminer. Bagsiden forklarer, hvordan multinationale pladeselskaber og underholdningsgiganter som Universal, Sony, BMG og Time Warner står i umiddelbar økonomisk forbindelse med krigsindustrien. Den voldsomme musik er bl.a. inspireret af Ariel Sharons overgreb på palæstinenserne på den besatte Vestbred. Overgreb er der mange af i verden, men GYBE! har intet musikalsk sidestykke i verden i dag.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA