x

The Streets
Store Vega

The Streets: Store Vega

GAFFA

Album / locked on
Udgivelse D. 16.11.2002
Anmeldt af
André Devantier

Partyoppumpet gadepoesi

Da The Streets indleder deres koncert i Store Vega kl. 21.00 præcis, tages koncertgængere, der efterhånden har vænnet sig til, at hovednavnet sædvanligvis kommer dalrende langt senere, på sengen. Det er det pompøse strygersample fra første skæring på albummet, hymnen "Turn The Page", der her bankes frem af en levende rytmeboks i form af en trommeslager, som indleder koncerten. Kort efter følger bassist, keyboardspiller og rapperen/sangeren Kevin Mark Trail. Volumen er bastant - sjældent har der været skruet så højt op for bashøjttalere og forventninger i Vega.

Så mangler kun MC’en, aftenens uovertrufne hovedperson, den 23-årige Mike Skinner. Mike Skinner er The Streets, det er hans soloprojekt. Debutalbummet "Original Pirate Material" er med stramt styrede islæt af garage, drum'n'bass, hiphop og R&B - og tekster om at hænge ud med rødderne, ryge den fede og hovedrysten over tøserne - allerede blevet udråbt til årets vigtigste britiske album. Kun få artister har tidligere formået at bryde ud af den britiske 2-step garage-undergrund: Craig David ved at gå popvejen og So Solid Crew i kraft af voldsbeskyldninger og skandaleoverskrifter. Ingen andre har kunnet få Jung, Albert Einstein og Playstation-spillet Gran Turismo med i en og samme sang ("The Irony Of It All"). Ingen andre har så præcist kunnet skildre en utilpasset engelsk ungdom, der ingen steder har at rette deres utilpashed hen. Og ikke mindst i kraft af en enestående flad engelsk accent og langtidsholdbart musikalsk genbrug, gjort det med så stor autencitet.

Debutalbummet "Original Pirate Material" er et mesterværk, som det er svært at leve op til på scenen. Kevin Mark Trail har en stor stemme, som fylder pænt i landskabet. Mike Skinner halvt taler og rapper som en anden engelsk Eninem (knapt så traumatiseret). Han ryster al nørdet generthed af sig og giver den i rollen som fuldblods MC med jump-, oi- og roar-råb ud over scenekanten. Til sidst vover han også at kaste sig ud, men bliver kun delvist grebet af publikum. Liveudgaven af The Streets lægger både noget til - og trækker noget fra albummets univers. De indadvendte sider af Mike Skinners bekendelseslitterære gadepoesi drukner halvvejs i partyoppumpet festlig energi. Den skarpt skårne minimalisme, som er en af albummet væsentligste kvaliteter, er afløst af et mere organisk, fremadbuldrende flow. Bevares - bas, keyboard og trommeslager lyder udmærket trods det sindssyge lydtryk, men indimellem kan man ikke lade være med at ønske sig tilbage til "Original Pirate Material"s skrabede renhed. Blandt de numre, som lider i liveversion, er "Has It Come To This" og den afsluttende hyldest til rave-kulturen, "Weak Become Heroes". Her mangler f.eks. den klicheagtige housekeyboard-figur, der er prikken over i’et på albummet. Disse og enkelte andre numre havde muligvis gjort sig bedre, hvis musikken (gulp!) havde været rent DAT-bånd og Mike Skinner havde reduceret sig selv fra partyløve til karaoke-nørd. Resten var fremragende.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA